Gudstjeneste

Gudstjenesten er hjertet i vores fællesskab – et sted hvor vi samles om Jesus, lytter til Guds ord, tilbeder sammen og oplever Hans nærvær.

Lovsang

Vi synger moderne, rytmiske lovsange, som hjælper os med at udtrykke vores tro, taknemmelighed og længsel efter Gud. Vi fejrer nadver som en del af den verdensomspændende kirke – med brød og alkoholfri saft modtager vi Guds liv og nåde. Det er helt frivilligt at deltage.

Fællesskab

Midtvejs tager vi en kaffepause – tid til snak, grin og nærvær i fællesskabet. Herefter fortsætter gudstjenesten med en prædiken, der taler ind i livet i dag med udgangspunkt i Bibelen. Børnene har deres egne programmer: RockSmallid (3–7 år) og RockSunday (8–13 år), hvor tro og sjov går hånd i hånd

Alle er velkomne

En typisk gudstjeneste varer ca. 1 time og 45 minutter inkl. pause. Cirka hver anden søndag afslutter vi med fællesspisning (Potluck), hvor alle bidrager med lidt til et fælles bord – og har du glemt noget, så er Brugsen tæt på. Hos os er alle velkomne – uanset tro eller baggrund. Du er fri til at deltage i det tempo og omfang, der passer dig.

Første gang i kirke?

Vi ved, at det kan være lidt spændende (og måske grænseoverskridende) at træde ind i en kirke for første gang. Hos os skal du ikke kunne noget på forhånd – bare kom som du er. Der er ingen faste pladser, ingen krav – kun en venlig velkomst og plads til dig.

Søndag formiddag

10:30 til 12:30