Månedens menighed.
Tilblivelsen
Ved årtusindskiftet var der nogle folk på og omkring Odsherreds Efterskole på Sjælland, som følte et behov for en lokal, levende menighed.
Efter en periode med snakken om hvem, hvor og hvordan – samt møder med andre, som havde erfaring med kirkeplantning, så vi undgik nogle af de omveje eller fejltrin, som andre havde lært af, blev det til et stiftende årsmøde d 5. august 2001.
Her lagde vi DNA’et til en Evangelisk Luthersk Frimenighed, og blev fra starten en del af Dansk Oase (DO). Vi havde dog ingen kirkebygning, og slet ikke økonomi til hverken at købe en bygning eller ansætte en præst. Vi var til gengæld velsignet af, at vi kunne låne lokaler på den lokale friskole, og kunne trække på musik og prædikanter i netværket. I forbindelse med opstarten følte vi os godt støttet af DO, og vi fik besøg af det helt store team af præster og ledere til vores opstartsgudstjeneste, der foregik i aulaen på den lokale kommuneskole. Senere blev Jesper Oehlenschläger vores første præst.
En ressource baseret menighed
Til at begynde med havde vi ikke ressourcer til at holde gudstjeneste hver søndag, men fast hver anden søndag. Strukturen var som mange andre steder: Velkomst, lovsang, nadver,
prædiken, afsluttende lovsang og afslutning med kirkekaffe. Der var altid børnekirke under prædiken lige fra starten.
I løbet af de første leveår blev der eksperimenteret med forskellige starttidspunkter, forskellige lokationer, småændringer i gudstjenestens struktur samt forsøg på at gøre de eksisterende bibelkredse/bibelstudiegrupper mere åbne og imødekommende for nye i kirken. Vores første præste familie forlod os
Efter et par år måtte Pricilla og Jesper Oehlenschläger forlade menigheden til fordel for en fast præsteansættelse i København. Det var vi kede af, men som det gerne er med udfordringer findes der også løsninger: Jørgen Lund, i samarbejde med Aksel Laustsen, blev vores nye åndelige overhoveder.
Aksel er gået hinsides, men Jørgen er stadig den trofaste og meget arbejdsomme tjener som vores præst – dog stadig ulønnet. I starten af 2021 ansatte vi en præst ved siden af Jørgen, der kunne give ham hjælp og sparring som kirkeleder, men det viste sig dog hurtigt, at kirkens økonomi ikke kunne bære denne byrde. I midten af 2022 måtte vi derfor afslutte samarbejdet med den nye præst.
Fælleskabsgrupper
Efter vi havde drevet kirke i 3-4 år kom der mere fokus på den “to-vingede” menighed, og der blev arbejdet målrettet på både at skabe nye fælleskabsgrupper og støtte dem, der allerede eksisterede. Det gjorde vi for at menigheden også kunne leve sammen i et lokalt, intimt og mere evangeliserende fællesskab ved siden af gudstjenesterne.
I løbet af ca. 4-5 år blev der afholdt gudstjenester hver søndag, og tidspunktet blev fast kl. 10:30. Snart kom der mere fokus på “udrustende lederskab”, og alle som havde en tjeneste med en opgave skulle have en relation til en leder, og skulle selv forsøge at lede andre. Denne “nye struktur” var vanskelig for mange. Måske for alle! Vi er nok stadig ikke helt på plads med dette, men vi har gennem årene fået bedre og bedre forståelse for det, og det har helt klart vist sig at bære frugt på mange måder og planer.
Kirkens ledelsesråd mødes 10 gange om året og har derudover ét årligt møde, hvor ledelsen samles et eksternt sted. Her går det ud på at “tage temperaturen” på menigheden, formulere nye mål, bede og pleje vores fællesskab.
Alpha
Nogle medlemmer af ledelsesrådet deltog på et tidspunkt i et forløb, som Kirkeplanternet tilbød i Aarhus. Det var et meget inspirerende forløb, og ud af det kom også et stærk ønske (kald fra Gud) om at starte Alpha-kurser op i Fårevejle Frimenighed.
Alpha har i de sidste godt 10 år været en fast årlig bestanddel af kirkens liv, og mange nye mennesker har igennem Alpha mødt Jesus. Mange af dem kommer nu trofast i kirken. Fårevejle Frimenighed havde været en hel anden kirke, hvis ikke vi havde haft Alpha, og al den skønne dynamik, der kommer med nye venner, som ikke er født ind i og opvokset med Guds kirke.
I den forbindelse ligger det os på hjerte, at vi og nye mennesker ikke bare synes, at vores kirke er fantastisk. Det er Jesus, der er fantastisk, og det bliver han ved med at være. Hvor ville det være godt, hvis flere af os er Jesu glade disciple, som fortæller om ham og lære andre at være hans discipel.